Mælkefri kost til børn, der vokser

Efterhånden som dit barn vokser, opstår der nye spørgsmål og overvejelser vedr. barnets mælkefri kost. Hvordan introducerer man nye fødevarer på en sikker måde, når barnet begynder at spise rigtig mad? Hvordan fungerer det med mælkefri kost i børnehaven?

Barnets første halvår

WHO anbefaler brystmælk som den eneste ernæringskilde til børn under seks måneder. Grunden til dette er, at brystmælkens sammensætning styrker barnets immunforsvar og tilfører det spæde barn al den næring, det behøver. Den eneste undtagelse er D-vitamin, som barnet skal have som ekstra tilskud i form af fx D-vitamindråber.

Det er usædvanligt, at mælkeallergiske børn reagerer på komælk via brystmælken. Hvis dit barn alligevel gør det, anbefales det, at du som ammende mor udelukker mælkeprodukter fra din egen kost. Rådfør dig altid med en læge/børnelæge, inden du foretager ændringer i kosten.

Tid til at smage anden mad

Fra dit barn er fire måneder kan det begynde at smage små mængder almindelig mad, som små smagsprøver til at begynde med. Samme anbefalinger gælder også for mælkeallergiske børn. Selvom der kun er tale om en meget lille mængde, er det vigtigt at sørge for, at smagsprøverne ikke indeholder komælk eller mælk fra andre dyr.

Mælkefri i hverdagen

Når man skal begynde at udelukke mælk, kan man nemt få den følelse, at ‘alt’ indeholder mælk. Især i starten, inden man har fundet alternative produkter og opskrifter, der fungerer i hverdagen. Mælkeprodukter spiller ganske vist en stor rolle i vores madtradition, men der findes mange gode og næringsrige fødevarer, der ikke indeholder mælk. Her har vi samlet tips og information om mælkefri mad!

At lave mælkefri mad
Ofte kan mælk og mælkeprodukter erstattes af mælkefri alternativer med et rigtig godt resultat. Når man laver mad til et lille barn, der har brug for ekstra næringsrig mad, kan man erstatte mælken med et mælkehydrolysat eller aminosyrepræparat. Man kan evt. også erstatte mælken i madlavningen med andre mælkefri alternativer som f.eks. havre- eller sojamælk. Her kan du finde opskrifter på mælkefri mad.

Det er vigtigt altid at huske at bruge mælkefrit fedtstof i madlavningen, f.eks. rapsolie eller mælkefri margarine.

  • Halvfabrikata
    Der findes hel- og halvfabrikata, der ikke indeholder mælk, f.eks. fiskepinde, kødboller, saucer og supper. Enkelte børn reagerer så kraftigt på mælk, at de ikke kan spise produkter, der er fremstillet samme sted som mad, der indeholder mælk. I disse tilfælde er det ekstra vigtigt, at forældrene læser varedeklarationen grundigt. Spørg jeres læge eller diætist til råds i forhold til, hvor store forholdsregler I bør tage i forbindelse med jeres barns kost.
  • Frokost/mellemmåltider
    Der findes mange gode, mælkefri alternativer at starte dagen med, f.eks. avocado, banan, mælkefrit smørrebrød (pålægsforslag herunder), mælkefri pandekager, mælkefri børnegrød, mælkefri vælling, havre- eller sojayoghurt med mælkefri morgenmadsprodukter, æg, frugtsalat eller købt/hjemmelavet havresmoothie.
  • Pålæg – naturligt mælkefrit
    Grøntsager i skiver, som f.eks. avocado tomat og agurk, marmelade, skinke, kalkun, æg samt kolde, kogte kartofler i skiver. Hummus, tapenade og ægte mayonnaise indeholder normalt ingen mælkeprodukter.

Vælg mælkefri alternativer (læs varedeklarationen)
Margarine, leverpostej, kaviar, kødboller eller pålægspølser – læs varedeklarationen.

  • Stuvninger, saucer og gryderetter:
    Stuvninger, saucer og gryderetter kan laves på grøntsagsvand, havre-/sojafløde, kokosmælk, kød-/fiskesky, ægte mayonnaise eller Rapsy Frutty, som er et pulver fremstillet af olie og stivelse, der røres ud i vand og erstatter f.eks. syrnet fløde. Opskrifter på hummus, tapenade og guacamole indeholder normalt ingen mælkeprodukter.
  • Brød, lagkage, boller og kager:
    Kig dig omkring i supermarkedet, både på brødhylden og i frysedisken, hvor du kan finde en hel del mad- og kaffebrød uden mælk, bl.a. brød, boller og chokoladekage. Bager du selv, skal du erstatte smør med mælkefri margarine eller olie, mælk med havre- eller sojamælk og fløde med havre-/kokos- eller sojafløde. Vælg mælkefri rasp og mælkefri chokolade. Bland vaniljecremepulver (mælkefrit) med havremælk til en god vaniljecreme.

Praktiske tips til specielle situationer

  • På farten – juice og frugt er nemt at få fat på, men hvis der er brug for noget lidt mere mættende, er det en god idé at medbringe sin egen mad og drikke.
  • I udlandet – specialkost om bord på fly bestilles samtidig med rejsen, men hvis rejsen er lang, kan det være en god idé at medbringe sin egen mad for en sikkerheds skyld. Book gerne ophold et sted, hvor I har eget køkken. En madtermokande til egen mad er god at have med på udflugter.
  • På café – café-/restaurantkæder skal ifølge loven kunne give information om indholdet  af allergener i deres udbud af mad. Der findes som regel nogle mælkefri alternativer ud over juice og frugt. Hvis man har et meget allergisk barn, er det bedst at have sin egen mælkefri mad med.
  • Som gæst – understreg, at der er tale om allergi over for mælkeprotein og ikke laktose. Giv tips om mælkefri retter/produkter. Tilbyd at tage din egen mad med, hvis du er usikker. På restaurant – forklar meget tydeligt, at du mener mælkefrit og ikke laktosefrit, og spørg f.eks. for en sikkerheds skyld, om kokken er klar over, at maden ikke må steges i almindeligt smør. Hvis man har et meget allergisk barn, er det bedst at have sin egen mælkefri mad med.

Når barnet begynder i børnehave

Børnehavemiljøet skal være trygt, også for børn med allergi. Det er vigtigt, at de ansatte i børnehaven informeres om barnets mælkeallergi, så de kan planlægge og tage hensyn til dette. Fødevareallergi er helt almindeligt blandt børn, og de fleste børnehaver er vant til at håndtere specialkost. For at børnehavemiljøet skal være så trygt som muligt for det allergiske barn, er det nødvendigt med gode rutiner. En god rutine er, at en af de ansatte i børnehaven altid sidder ved samme bord som det allergiske barn. Alle, som er sammen med det allergiske barn i hverdagen, skal informeres om barnets symptomer og eventuelle akutmedicin.

På egne ben med mælkeallergi
De fleste børn vokser fra mælkeallergi i løbet af barndommen, men ikke alle. Mange forældre til ældre børn med mælkeallergi kan fortælle, at børnene hurtigt bliver gode til at huske på allergien, og at de tidligt bliver gode til at spørge ind til, hvad maden indeholder, hvis de bliver tilbudt noget mad. Det er vigtigt, at alle omkring barnet får information om, hvad allergien indebærer, så de ikke ved en fejl eller misforstået velvilje giver barnet en is eller noget andet, der indeholder mælk.

Når mælkeallergien forsvinder
De fleste børn vokser fra mælkeallergi i løbet af barndomsårene. Det er vigtigt, at barnet regelmæssigt følges op på af sundshedsplejerske eller egen læge, så barnet ikke er på en mælkefri diæt uden grund.

Læs varedeklarationen

Gør det til en vane altid at læse varedeklarationen. I henhold til EU’s mærkningsregler skal det altid fremgå af varedeklarationen, hvis en emballeret fødevare indeholder mælk. Hold øje med disse ord, da mælk kan indgå i disse produkter:

Animalsk fedt Kvark (Kesalla) Mælkechokolade
Hytteost Kærnemælk Nougat
Cremefraiche Laktose* Ost
Ymer og ymerprodukter Margarine Skummetmælk (-pulver)
Fetaost Myseost Smelteost
Friskost Mysesmør Smør
Flødeis Smøreost Rasp
Fløde(-pulver) Mælk(e-pulver) Tørmælk
Syrnet fløde Mælkealbumint Valle
Kasein/kaseinat Mælkeprotein Vælling
Syrnet mælk Mælkeæggehvide Yoghurt

Fåre-, gede- og bøffelmælk indeholder protein, som ligner proteinet i komælk og bør derfor (også) undgås.

Mad, der sælges i løsvægt, behøver ikke deklareres på samme måde som færdigpakket mad. Man kan heller ikke være sikker på, at fødevarer, der sælges i løsvægt, ikke har været i kontakt med mælk på et tidspunkt. Derfor er emballeret mad sikrest.

*Laktose som ingrediens i medicin er ren og behøves ikke undgås.