Frågor Och Svar

Nutricia A/S støtter WHOs anbefaling om, at brystmælken er den bedste ernæring til spædbarnet. Oplysningerne på denne hjemmeside bør aldrig erstatte den rådgivning, du modtager fra kvalificeret sundhedspersonale. Det ernæringsvalg, du træffer for dit spædbarn, er en vigtig beslutning, og bør altid følges op med professionel rådgivning, såfremt du vælger en modermælkserstatning.

Valg og anvendelse af modermælkserstatning bør altid ske baseret på rådgivning fra kvalificeret sundhedspersonale. Kombinationen af brystmælk og modermælkserstatning i de første uger af dit barns liv kan reducere produktionen af din egen modermælk, og det kan være vanskeligt at komme tilbage til fuld amning. De økonomiske og sociale konsekvenser af at vælge en modermælkserstatning bør overvejes grundigt. Korrekt anvendelse af modermælkserstatning er vigtigt for dit barns sundhed, og bør derfor altid anvendes og forberedes som anvist på produktet; ukorrekt anvendelse og tilberedning kan i værst fald gøre dit barn sygt.

På denne hjemmeside vil du kunne se oplysninger om Nutricia modermælkserstatninger til særlig medicinsk anvendelse, som skal anvendes i samråd med sundhedsfagligt personale. Hvis du vælger at fortsætte, accepterer du, at Nutricia leverer disse oplysninger på din egen anmodning herom.

Jeg har læst og forstået disse betingelser

Spørgsmål & Svar

Har du spørgsmål om mad til et barn med mælkeallergi eller spørgsmål om Pepticate eller Neocate sortimentet? 

Herunder kan du finde en sammenfatning af almindelige spørgsmål og svar, som vi ofte forholder os til hos Nutricia, men også spørgsmål fra andre forældre, som vores specialister har besvaret.

Ønsker du svar på et af dine egne spørgsmål, er du velkommen til at bruge formularen herunder.

SPØRG SPECIALISTEN

SPØRG SPECIALISTEN

Vores specialister, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål, er: Sara Ask, klinisk diætist med lang erfaring fra Astrid Lindgrens Barnsjukhus og forfatter til en række bøger og artikler om børn og mad. Pia Westman, klinisk diætist og medicinsk ansvarlig for Allergi-kategorien hos Nutricia i Norden.
*Obligatoriske oplysninger for videre kontakt.

<h4>SARA ASK</h4>

SARA ASK

Dietist

<h4>Pia Westman</h4>

Pia Westman

Dietist

SPØRG SPECIALISTEN

  • Jeg har et spørgsmål om hjemmelavet babymad til et barn (9 måneder) med mælkeallergi. Jeg bruger af og til lidt havredrik til at spæde puréerne op med, men en i min mødregruppe har netop fortalt mig, at der står på emballagen, at det ikke må gives til børn under 1 år. Er det rigtigt? Og i så fald: Kan mit barn på nogen måde have taget skade af det? Pia og Molly
    Grunden til, at der står på emballagen til f.eks. havredrik, at det ikke anbefales til børn under 1 år, er, at det ikke kan erstatte en modermælkserstatning. Men der er ingen problemer i at anvende det i madlavningen. En endnu bedre måde at øge næringsindholdet i barnets mad er at spæde puréerne op med lidt mælkefri modermælkserstatning i stedet for havredrikken. Erstatningen er beriget med flere næringsstoffer end havredrikken. Hilsen Sara Ask, klinisk diætist
  • Har du tips til gode mellemmåltider til et 11 måneder gammelt barn med mælkeallergi? Det virker så let med alle de små børneyoghurter og lignende, som andre børn må få, men hvad findes der til mælkeallergikerne? Mvh. Anneli
    Et mellemmåltid skal være stort nok til at give et energiboost mellem måltiderne, men ikke så stort, at det går ud over appetitten ved det næste hovedmåltid. En lille portion mælkefri grød, mælkefri vælling, babymadder, æg, avokado og banan er det første, jeg kommer i tanker om. Du kan også selv lave et enkelt 'yoghurtmellemmåltid' af frugtpuré og mælkehydrolysat: Du blander ganske enkelt 1-3 måleskefulde pulver op i 1 dl frugtpuré. Det bliver rigtig godt og er helt klart et alternativ til de nævnte yoghurtprodukter. Hilsen Sara Ask, klinisk diætist
  • Vi er lige begyndt at bruge Pepticate til vores søn, som har mælkeallergi (han er 8 måneder), og det fungerer fint. Men nu har jeg lige læst, at Pepticate indeholder laktose, som jeg forbinder med mælk. Hvordan hænger det sammen, og er det virkelig godt, når man ikke kan tåle mælk? /Erik
    Det er rigtigt, at Pepticate indeholder laktose, men det er en laktose, der er helt fri for mælkeproteiner til forskel fra laktose i andre almindelige fødevarer, som kan indeholde rester af mælk. Laktosen i Pepticate gør, at smagen bliver bedre, og at de gode bakterier i tarmen trives og formerer sig. Dermed mindskes risikoen for forstoppelse, der af og til rammer børn, der går fra brystmælk til modermælkserstatning. Den største energikilde i brystmælk er faktisk netop laktose. Mange blander begreberne laktoseintolerans og komælksproteinallergi sammen, men laktoseintolerans forekommer i princippet ikke hos børn i førskolealderen. Når et barn reagerer på mælk, er det i princippet altid mælkeproteinet, der er problemet. Men som sagt – det er godt, at du reagerer på ordet laktose, for i en almindelig fødevare kan det indikere, at der også er rester af mælk. Hilsen Sara Ask, klinisk diætist
  • Min datter er 2 år og fik konstateret mælkeallergi, da hun var baby. I begyndelsen virkede det som om, hun fik alt, hvad hun havde brug for gennem amningen og den mælkefri modermælkserstatning, men nu, hvor hun er så stor, at hun næsten kun spiser fast føde, er vi bekymrede for, om hun får kalk nok. Bør man give et tilskud af kalk for en sikkerheds skyld? På forhånd tak for svar! Ellinor S.
    Om et mælkeallergisk barn har brug for kalktilskud eller ej afhænger af, hvad han/hun spiser derudover, f.eks. hvor mange berigede erstatningsprodukter barnet spiser til hverdag. Hvis I ikke allerede har kontakt til en diætist, vil jeg forslå jer, at I beder om en henvisning til en diætist, som kan lave en beregning af netop jeres barns indtag og behov. Mælkefri kalciumkilder ud over berigede drikke er f.eks. tofu, grønne bladgrøntsager, fisk, bælgfrugter, appelsin og tørret frugt. Men for at komme op på det anbefalede daglige indtag for en 2-årig – 500 mg kalcium – skal man spise ret meget. Desuden er der andre ting, som det er en god idé at holde lidt ekstra øje med, når man undgår mælk i kosten, som f.eks. B-vitaminer og D-vitamin, protein og kalorier, så jeg tror, det vil være en rigtig god idé med en gennemgang hos en diætist. Held og lykke! Hilsen Sara Ask, klinisk diætist
  • Vi har en lille mælkeallergisk pige, som fylder 1 år her til maj, og det vil vi selvfølgelig gerne fejre med lækkert kaffebord og lagkage, som alle kan spise. Har du nogle gode tips til noget, vi kan bage eller købe? Hidtil har vi været ret restriktive med den slags, men nu er det jo hendes fødselsdag … På forhånd tak! Hanna
    Heldigvis findes der masser af gode sager til børn med mælkeallergi! Det nemmeste alternativ er is og frugtsalat. På den måde kan man jo sætte lys i isen præcis som i en lagkage. Hvis I gerne vil have en lagkage, kan I bage en sukkerbrødskage efter en almindelig opskrift, men sørg for at bruge mælkefri margarine og mælkefri rasp, og erstat eventuel mælk i opskriften med f.eks. havremælk. Mellem bundene er det godt med moset frugt, f.eks. banan eller bær. Desuden indeholder de fleste vaniljecremepulvere ikke mælk (læs på pakken), så dem kan du blande op med f.eks. ris- eller havredrik i stedet for mælk. Oven på lagkagen kan I bruge kokosfløde eller havrefløde (husk at vælge en, der kan piskes) og pynte med frugt eller bær. Og så selvfølgelig lyset! Småkager bager man lettest ved at erstatte smørret med mælkefri margarine og erstatte eventuel fløde/mælk med mælkefri alternativer. Boller kan fint bages med havremælk og rapsolie i dejen. Knap 1 dl olie svarer til 100 g smør/margarine. Som fyld kan I bruge mælkefri margarine og så selvfølgelig sukker og kanel. Det fungerer bedst, hvis man blander det hele sammen til en creme og smører det på. Man kan også købe sig til en hel del mælkefri produkter. Kig i frysedisken i et velassorteret supermarked. Held og lykke! Hilsen Sara Ask, klinisk diætist
  • Vores yngste barn har mælkeallergi. Vi forsøger så vidt muligt at lave maden fra bunden og købe så lidt mad med e-numre som muligt, men det er jo svært at undgå det helt. Så nu spekulerer jeg over: Er der nogle af e-numrene, der indeholder mælk? Far og mor til Elias
    Mig bekendt findes der ingen e-numre, der indeholder mælk, men jeg skal ikke kunne sige med sikkerhed, at det aldrig kommer til at ske. Heldigvis har vi gode mærkningsregler nu om dage til hjælp for folk med allergi. Reglerne indebærer, at det tydeligt skal fremgå, om en ingrediens i en fødevare er baseret på mælk. Det betyder, at hvis der skulle dukke et tilsætningsstof/e-nummer op med mælk, skal det fremgå af varedeklarationen, at det er fremstillet på mælk. Hilsen Sara Ask, klinisk diætist
  • Vi har en søn på 9 måneder, som begyndte at få smagsprøver af fast føde ved 5-måneders alderen, og han spiste alt det, han fik, uden nogen problemer. Men nu, når vi forsøger at give ham mad med små stykker i, der skal tygges, får han brækfornemmelser og kniber munden sammen. Det er nået så vidt, at han nægter at spise andet mad end grød (mælkefri babygrød). Nu er vi nervøse for, at han ikke får nok næring, og vi spekulerer også over, hvordan vi kan lære ham at tygge maden. Hvad skal vi gøre? Han kan jo ikke leve af grød og modermælkserstatning alene så længe, eller? /Johan og Anna
    Fantastisk, at jeres lille dreng var med på den og ville spise allerede fra begyndelsen – det er langt fra alle, der er det! Hvad angår maden, der skal tygges, handler det ofte bare om vane; brækrefleksen på et lille barn sidder langt fremme, og der skal ikke så meget til for at udløse den. En god måde at øve på er at lade barnet lege med bideringe og andre legesager, som barnet bider i og tager i munden. På den måde flyttes brækrefleksen gradvis længere bagud. Den blandede konsistens med dels puré, dels mad, der skal tygges, er svær at håndtere for et lille barn, der lige har lært at spise fast føde. Tit går det lettere med små stykker af de typer mad, han kan spise. Mange børn bliver mere interesserede i at spise selv, når de får lært pincetgrebet. Vedr. dit spørgsmål, om han får næring nok, kan jeg kun sige, at modermælkserstatning og beriget babygrød indeholder meget næring, men naturligvis er det ikke noget, man skal leve af år ud og år ind. Men selvom det måske ikke føles sådan, vil der efterhånden komme flere og flere nye fødevarer ind i jeres søns kost. Hvis han vokser og udvikler sig, som han skal, er der ingen grund til bekymring, men tal med børnelægen om det, hvis det ikke kommer af sig selv. Hvis det bliver nødvendigt, er der hjælp at hente fra talepædagoger med speciale i tygge- og synkeevnen. Held og lykke! Hilsen Sara Ask, klinisk diætist
  • Jeg ammer mit barn, som, vi har mistanke om, har mælkeallergi, og derfor har jeg udelukket alle mælkeprodukter fra min kost. Min datter trives meget bedre, men jeg synes, jeg taber mig så hurtigt, og det varer ikke længe, inden jeg vejer mindre, end jeg gjorde, før jeg blev gravid. Jeg synes, det er svært at finde ting, der er gode at spise. Tips? Hilsen Agnes' mor
    Det er rigtigt, at du har et større energibehov, når du ammer. Også næringsbehovet er større, så det bedste ville være, hvis du kunne spise rigtig mad for at holde vægten, men selv kager gør faktisk en forskel for en mor som dig. Når man fjerner mælk og mælkeprodukter fra en traditionel dansk kost, mindskes indtaget af energi, protein, fedt og vitaminer samt mineraler ret drastisk. Og så gælder det om at finde gode erstatningsprodukter. Har du prøvet erstatninger for mælk, yoghurt og madlavningsfløde, f.eks. de typer baseret på havre, ris og soja? Det er vigtigt at vælge berigede produkter. Desværre kan man ikke altid bare lave klassiske retter med erstatningsprodukter, f.eks. en flødesovs på havremælk. Så er det lettere at få held med retter, der er naturligt mælkefrie, f.eks. asiatiske retter med kokosmælk. Det er også vigtigt ikke at spare for meget på fedtet, men at være generøs med f.eks. rapsolie i madlavningen, måske tage to stykker pålæg på brødet og bruge vinaigrette-dressing på grøntsagerne, så du får så mange kalorier som muligt i hvert måltid. Og som sagt, und også dig selv et stykke kage engang imellem; ikke som erstatning for mad, men som ekstra energi. Man kan også let blande sig et 'energishot' ved at ryste 1 dl beriget havredrik, 1 spsk. rapsolie og ¾ dl mango-bananpuré sammen. Det bliver til en læskende god smoothie, som giver næsten en tiendedel af det gennemsnitlige energibehov ved amning, samt C- og D-vitamin og kalk. Vigtigt: Jeg ser, at du skriver ”som, vi har mistanke om, har mælkeallergi”. Sørg for at få en opfølgning fra lægen, når du har holdt diæten i 2-4 uger, så I kan evaluere. Det er jo ikke altid, at det er mælk, der er årsag til barnets problemer, og det er vigtigt ikke unødigt at udelukke noget fra kosten. Held og lykke! Hilsen Sara Ask, klinisk diætist
  • Jeg har et spørgsmål om, hvordan man forholder sig til nye fødevarer, når man har et allergisk barn. Vores datter på 8 måneder tåler hverken mælk eller æg, og nu er jeg bange for at forsøge at give hende nye fødevarer. Fisk f.eks. er jo kendt for at være meget allergifremkaldende, men samtidig er det jo sundt. Tør jeg forsøge mig med det? Mvh. 'allergimoren'
    Jeg kan sagtens forstå, at det kan være skræmmende at introducere mad til et barn, der har haft allergiske reaktioner. Men forskningen på området viser, at der ikke er nogen fordel ved at vente med at introducere nye fødevarer. Især fisk har vist sig at være godt at introducere for barnet i løbet af det første leveår. Studier har f.eks. vist, at børn, der regelmæssigt får fisk, når de er 9 måneder gamle, har mindre risiko for at udvikle astma. Selvfølgelig kan der findes særlige tilfælde, hvor børn er så allergiske og så arveligt belastede, hvad angår allergier, at en børnelæge kan give andre råd. Men generelt er det en god idé at introducere ny mad som normalt. Der er ingen hastværk, men I bør heller ikke vente for længe. Spørg dit barns diætist eller læge, om der er andre forhold, der gør sig gældende for jer. Held og lykke! Hilsen Sara Ask, klinisk diætist
  • Jeg har en søn på 10 måneder, som er helt uinteresseret i mad. Vi begyndte med smagsprøver, da han var 5 ½ måned, og det gik fint, indtil han prøvede grød, og det viste sig, at han ikke kunne tåle mælk. Siden dengang er det gået meget langsomt fremad. Børnelægen foreslog, at vi skulle prøve med mad i små stykker, men jeg har snart ikke fantasi til mere. Hvilke typer mad kan det være godt at give ham i små stykker? Hilsen Therese, Albins mor
    Det er ikke usædvanligt, at børn, der har haft en allergisk reaktion på mad, bliver skeptiske over for det der med at spise og forholder sig lidt afventende over for ny mad. Helt naturligt – de ved jo ikke, om de vil få endnu en reaktion. Men ved at barnet gang på gang spiser ting, som det godt kan tåle, lærer han/hun, at mad også kan være godt. Mad i små stykker er en rigtig god ting, og det er populært hos mange børn, fordi de godt kan lide selv at kunne styre spisningen. Gode mælkefri idéer til mad i små stykker kan f.eks. være stykker af kartoffel, pasta, kogt æg, avokado, laks (eller anden fisk), mælkefri kødboller/frikadeller, små bider af blodpølse uden mælk, stykker af kogt broccoli, blomkål, gulerod eller andre gode grøntsager. Små stykker blød frugt er også godt, eller små bider af konserverede bønner eller kikærter. Eller selvfølgelig brød: mælkefrit brød med mælkefri margarine og noget lækkert pålæg uden mælk, som f.eks. mælkefri leverpostej. Skær maden ud i terninger, og servér. Held og lykke! Hilsen Sara Ask, klinisk diætist

SPØRGSMÅL OM PEPTICATE

  • HVOR MEGET PEPTICATE BØR MIT BARN SPISE?
    Hvor meget dit barn drikker, eller har brug for, er individuelt. Børnelægen eller diætisten kan hjælpe dig med en cirka bedømmelse af, hvor meget barnet har brug for, men det vil altid være barnet selv, der afgør, hvor sultent det er på ethvert givet tidspunkt. Mindre børn har som oftest brug for flere små måltider. Et raskt barn kan mærke, når det er mæt. Forsøg ikke at presse barnet til at spise/drikke det sidste i flasken, hvis barnet viser, at det har fået nok.
  • Kan jeg amme mit barn, der også får PEPTICATE?
    Selvom dit barn får Pepticate, kan du sagtens fortsætte med at amme det. Brystmælken indeholder stoffer, der er vigtige for barnet på mange måder. Ofte kan den ammende mor fortsætte som hidtil, men i nogle tilfælde er der brug for, at også moderen helt fjerner komælk fra sin kost. Visse meget følsomme børn kan reagere på rester af mælkeprotein i brystmælken, hvis moderen spiser mælkeprodukter. Sundhedsplejersken, lægen eller en diætist kan give jer gode råd vedr. amning af et mælkeallergisk barn.
  • Hvad gør jeg for at vænne mit barn til Pepticate?
    Pepticate har en neutral smag, der minder om almindelig modermælkserstatning, og barnet accepterer oftest smagen uden problemer. Skulle det ske, at dit barn efter flere forsøg alligevel ikke accepterer erstatningen, skal du kontakte barnets læge eller diætist for at få råd. En mulighed kan være at blande lidt Pepticate i den brystmælk, erstatning eller mad, som barnet accepterer, og derefter gradvist øge koncentrationen, til dit barn har lært at spise ren Pepticate.
  • Behøver jeg andet end Pepticate?
    Så længe dit barn spiser med god appetit og følger sin vækstkurve, behøver du ikke tænke på noget andet tilskud end D-vitamindråberne de første 6 måneder: Det anbefales, at børn med mælkeallergi får et D-vitamintilskud på 10 µg/dag om dagen, præcis som andre børn. Ved 4-6-måneders alderen er det tid til at begynde med smagsprøver på almindelig mad. Fast føde bliver i løbet af barnets andet halvår et gradvist vigtigere supplement til Pepticate. Har du spørgsmål om, hvordan du kommer i gang med mad til dit barn, så tal i første omgang med din børnelæge eller din diætist. Hvis dit barn viser tegn på nedsat appetit, eller er uinteresseret i at drikke Pepticate, bør du tage fornyet kontakt med børnelægen, diætisten eller lægen for at få yderligere rådgivning.
  • Mit barns appetit er øget, efter vi begyndte at bruge Pepticate, er det normalt?
    Madallergi og anden sygdom kan føre til nedsat appetit hos barnet. Når barnet får det bedre, bliver både humøret og helbredet bedre, hvilket kan bidrage til, at appetitten forbedres.
  • Mit barn, som har fået Pepticate i nogle dage, har fået rumlen og luft i maven, er det normalt?
    Pepticate indeholder mælkesukker, præcis som brystmælk, samt milde kostfibre, for at barnet ikke skal få hård mave. Hvis dit spædbarn tidligere har fået modermælkserstatning uden mælkesukker og kostfibre, kan det forekomme, at dit barn får forbigående rumlen og luft i maven de første par dage ved brug af Pepticate. Du kan også se, at afføringen bliver løsere. Dette er helt normal, og det er et godt tegn, så længe dit barn spiser med god appetit og i øvrigt trives.

SPØRGSMÅL OM NEOCATE (LCP, SPOON, ACTIVE, ADVANCE)

  • HVOR MEGET NEOCATE LCP BØR MIT BARN SPISE?
    Hvor meget dit barn drikker, eller har brug for, er individuelt. Børnelægen eller diætisten kan hjælpe dig med en cirka bedømmelse af, hvor meget barnet har brug for, men det vil altid være barnet selv, der afgør, hvor sultent det er på ethvert givet tidspunkt. Mindre børn har som oftest brug for flere små måltider. Et raskt barn kan mærke, når det er mæt. Forsøg ikke at presse barnet til at spise/drikke det sidste i flasken, hvis barnet viser, at det har fået nok.
  • Kan jeg amme mit barn, der også får Neocate LCP?
    Selvom dit barn får Neocate LCP, kan du som oftest fortsætte med at amme det. Brystmælken indeholder stoffer, der er vigtige for barnet på mange måder. I nogle tilfælde er det nødvendigt, at også den ammende mor spiser en mælkefri kost. Visse meget følsomme børn kan reagere på rester af mælkeprotein i brystmælken, hvis moderen spiser mælkeprodukter. Sundhedsplejersken, lægen eller en diætist kan give jer gode råd vedr. amning af et mælkeallergisk barn.
  • Hvad gør jeg for at vænne mit barn til Neocate LCP?
    Neocate LCP har en neutral smag, der minder om almindelig modermælkserstatning, og barnet accepterer oftest smagen uden problemer. Skulle det ske, at dit barn efter flere forsøg alligevel ikke accepterer erstatningen, skal du kontakte barnets læge eller diætist for at få råd. En mulighed kan være at blande lidt Neocate LCP i den brystmælk, erstatning eller mad, som barnet accepterer, og derefter gradvist øge koncentrationen, til dit barn har lært at spise ren Neocate LCP.
  • Behøver jeg andet end Neocate LCP?
    Så længe dit barn spiser med god appetit og følger sin vækstkurve, behøver du ikke tænke på noget andet tilskud end D-vitamindråber de første 6 måneder: Det anbefales, at børn med mælkeallergi får et D-vitamintilskud på 10 µg/dag, præcis som andre børn. Ved 4-6-måneders alderen er det tid til at begynde med smagsprøver på almindelig mad. Fast føde bliver i løbet af barnets andet halvår et gradvist vigtigere supplement til Neocate LCP. Har du spørgsmål om, hvordan du kommer i gang med mad til dit barn, så tal i første omgang med din børnelæge eller diætist. Hvis dit barn viser tegn på nedsat appetit, eller er uinteresseret i at drikke Neocate LCP, bør du tage fornyet kontakt med børnelægen, diætisten eller lægen for at få yderligere rådgivning.
  • Mit barns afføring har ændret sig, efter vi begyndte at bruge Neocate, er det normalt?
    Eftersom Neocate er en meget simpel form for næring, der absorberes af kroppen højt oppe i tarmen, betyder det, at en meget lille del af næringsstofferne ender i tyktarmen. I tyktarmen er der millioner af bakterier, der blandt andet fordeler galde (en grøn substans), som kroppen naturligt producerer. Disse bakterier får mindre næring, når dit barn får Neocate, og dermed mindskes nedbrydningen af galde. Det medfører, at der vil være mere galde i dit barns afføring, som derfor kan få en grøn farve. Dette er en naturlig effekt af Neocate og påvirker ikke dit barns sundhed på nogen negativ måde.
  • Mit barns appetit er øget, efter vi begyndte at bruge Neocate, er det normalt?
    Fødevareallergi og anden sygdom kan føre til nedsat appetit hos barnet. Når barnet trives bedre, bliver både humøret og helbredet bedre, hvilket kan bidrage til, at appetitten forbedres.
  • Hvad adskiller Neocate fra andre produkter?
    Ingredienserne i Neocate er i deres enkleste og reneste form, for at kroppen lettere skal kunne bearbejde, forbrænde og tåle dem. Neocate er baseret på frie aminosyrer. Aminosyrer er proteinernes mindste byggesten, og til forskel fra hele proteiner forårsager de ingen allergiske reaktioner. Andre erstatninger, som f.eks. mælkehydrolysat, er modermælkserstatning eller tilskudsernæring baseret på mælk, men hvor mælkeproteinet er slået i stykker, så kroppen ikke genkender det. De allermest følsomme børn kan dog stadig reagere allergisk selv på mælkehydrolysat.

SPØRGSMÅL OM MAD OG MÆLKEALLERGI

  • Hvornår bør alle symptomerne være forsvundet?
    Hvornår bliver mit barn fri for generne fra mælkeallergien? Der er ingen grund til bekymring – hvis dit barn har påbegyndt en behandling, er du allerede godt på vej! Når dit barn har påbegyndt en behandling, kan det tage lidt tid, inden resultatet viser sig – lidt ligesom når kroppen læger et sår. Inden for 2-4 uger bør du kunne se en forbedring, ellers er det tid til at kontakte lægen og aftale et opfølgende besøg. Det er også vigtigt, at barnet spiser den foreskrevne mængde erstatning. Brug en symptomdagbog for at følge og dokumentere barnets symptomer og udvikling. Stop ikke med at bruge erstatningsprodukter, så snart barnets symptomer er ophørt. De kan lige så hurtigt komme tilbage igen. Lad dit barns læge bestemme, hvor længe behandlingen skal fortsætte.
  • Hvordan er det med soja og andre mælkeprodukter?
    Børn med komælksallergi har lettere ved at udvikle allergi mod andre proteiner, som ligner dem, der findes i komælk, blandt andet dem, der findes i mælk fra andre pattedyr og i sojadrik. Sojamælk Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sojabaserede modermælkserstatninger kun anvendes i særlige tilfælde i samråd med læge. Til børn over 1 år kan man dog godt anvende sojabaserede erstatningsprodukter i madlavningen, forudsat at barnet kan tåle soja. Andre mælkeprodukter Mælkeprotein fra andre dyr minder om komælksprotein, og derfor anbefales det, at børn med allergi over for komælksprotein også undgår den type mælk. Havredrik og risdrik Disse drikke er ikke tilpasset barnets behov og kan derfor ikke anvendes som modermælkserstatning eller vælling. Derimod kan havre- og risprodukter fint anvendes i madlavningen. I forbindelse med overgangskosten anbefaler Fødevarestyrelsen, at man varierer grøden og sørger for, at barnet ikke får risbaseret grød hver dag, pga. indholdet af arsen. Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du giver dit barn nogen af disse produkter, så du med sikkerhed ved, hvad der er egnet til lige præcis dit barn.
  • Hvor finder jeg Pepticate og Neocate?
    Pepticate og Neocate fås receptfrit på apoteket. Hvis dit barns læge eller diætist anbefaler Pepticate eller Neocate, får du en recept på produkterne. Det kaldes en grøn recept, og den afleverer du på apoteket.