Hvad kan jeg gøre

Nutricia A/S støtter WHOs anbefaling om, at brystmælken er den bedste ernæring til spædbarnet. Oplysningerne på denne hjemmeside bør aldrig erstatte den rådgivning, du modtager fra kvalificeret sundhedspersonale. Det ernæringsvalg, du træffer for dit spædbarn, er en vigtig beslutning, og bør altid følges op med professionel rådgivning, såfremt du vælger en modermælkserstatning.

Valg og anvendelse af modermælkserstatning bør altid ske baseret på rådgivning fra kvalificeret sundhedspersonale. Kombinationen af brystmælk og modermælkserstatning i de første uger af dit barns liv kan reducere produktionen af din egen modermælk, og det kan være vanskeligt at komme tilbage til fuld amning. De økonomiske og sociale konsekvenser af at vælge en modermælkserstatning bør overvejes grundigt. Korrekt anvendelse af modermælkserstatning er vigtigt for dit barns sundhed, og bør derfor altid anvendes og forberedes som anvist på produktet; ukorrekt anvendelse og tilberedning kan i værst fald gøre dit barn sygt.

På denne hjemmeside vil du kunne se oplysninger om Nutricia modermælkserstatninger til særlig medicinsk anvendelse, som skal anvendes i samråd med sundhedsfagligt personale. Hvis du vælger at fortsætte, accepterer du, at Nutricia leverer disse oplysninger på din egen anmodning herom.

Jeg har læst og forstået disse betingelser

Hvad kan jeg gøre

    Hvor henvender jeg mig?

    Hvis du har mistanke om, at dit barn har komælksallergi, bør du allerførst tale med en læge eller børnelæge. De kan afgøre, om symptomerne er af en sådan karakter, at barnet bør sendes til videre udredning. Her får du tips til, hvordan du kan forberede dig inden besøget. 

    Som forælder begynder man ofte at søge information på nettet eller taler med bekendte, der har børn med lignende symptomer. I de tilfælde er det vigtigt at huske på, at alle børn er forskellige, og at symptomer på komælksallergi kan vise sig på forskellige måder. Symptomerne på komælksallergi kan ligne symptomerne på andre allergier eller sygdomme. Derfor bør man ikke ændre sit barns kost – f.eks. bør man ikke udelukke mælk eller andre basale fødevarer på egen hånd uden først at have talt med barnets læge/børnelæge.

      Inden lægebesøget

      Ved et lægebesøg er der begrænset tid. Brug gerne vores planlægningsværktøjer for at få så meget som muligt ud af besøget. 
      Det kan være en god idé, at begge forældre, en pårørende eller en ven tager med til lægen. På den måde er det lettere at huske alle oplysningerne bagefter. 

      Forbered og dokumentér

      Inden lægebesøget kan det være godt at forberede sig ved at skrive ned, hvordan barnet har det, hvad barnet spiser, og hvilke symptomer dit barn har. Ellers sker det let, at en detalje eller et spørgsmål bliver glemt.

      En enkel metode er at føre kostdagbog. Til det formål har vi sammensat en besøgsplanlægger, som du kan benytte dig af. Her finder du en skabelon, du kan udskrive og udfylde inden besøget hos lægen. 

      Du kan også have god nytte af  Symptomguiden og Tjeklisten.

      Det sker der hos lægen

      Hvis lægen har mistanke om, at dit barn kan have komælksallergi, kan der ske følgende ved lægebesøget:

      • Lægen undersøger barnet og stiller spørgsmål vedr. barnets symptomer og allergier i familien.
      • Barnet kan få foretaget en blodprøve (til analyse af allergi-antistoffer) eller en priktest.
      • Lægen giver information om fødevareallergier.
      • En periode (ca. 2-4 uger) med mælkefri kost indledes for at finde ud af, om barnet får det bedre uden mælk i kosten.
      • Hvis du stadig ammer, kan du få råd om, hvordan du undgår mælk i din kost.
      • Du kan få forslag til en egnet mælkefri modermælkserstatning og mælkefri mad, hvis dit barn ikke bliver ammet.
      • Barnet kan få en henvisning til en diætist. 
      • Lægen redegør for opfølgning og næste trin i behandlingen.

      Spørg altid, hvis du oplever, at noget er uklart eller ubesvaret.
       

      Hvordan stilles diagnosen komælksallergi?

      Der findes ingen tests, der sikkert kan vise, om et barn har komælksallergi eller ej. De tests, der findes, kan i visse tilfælde give udslag på allergi, selvom barnet ikke er allergisk. En test kan også overse, at et barn har allergi. Nogle gange kan tests være til nytte, men det mest almindelige og mest pålidelige er, at lægen stiller diagnosen ved at stille en række spørgsmål om barnet, og at barnet derefter forsøgsvis helt undgår mælkeprodukter i 2-4 uger for at se, om symptomerne forsvinder. 

      Hvis lægen foreslår en periode med mælkefri kost, er det vigtigt med gode råd, der kan sikre, at barnets kost bliver helt fri for mælk. I modsat fald kan det være svært at vurdere effekten af den mælkefri kost (efterfølgende). Læs mere om mælkefri kost her

      Grunden til, at prøveperioden skal vare i flere uger, er, at nogle symptomer på komælksallergi først bedres efter lang tid uden mælk. Det gælder f.eks. visse symptomer fra maven. Tarmen hos et komælksallergisk barn skal have mulighed for at komme sig uden mælk, inden den kan begynde at fungere normalt igen.  I disse tilfælde gælder det om at have tålmodighed og ikke afbryde forsøget før tid. 

      Opfølgningen hos lægen er vigtig. Der gennemgår man resultaterne og vurderer, om barnets symptomer er forsvundet i perioden uden mælk. I de fleste tilfælde prøver man at genindføre mælk i barnets kost for at se, om symptomerne vender tilbage. Hvis barnets symptomer forsvandt i perioden med mælkefri kost og vender tilbage, når mælken genindføres i barnets kost, kan man stille diagnosen komælksallergi. Hvis I derimod ikke kan se nogen effekt af forsøget med mælkefri kost på trods af, at forsøget blev gennemført korrekt og varede flere uger, er det vigtigt, at barnet igen begynder at få mælk. Barnet kan i disse tilfælde have behov for yderligere udredning for at finde frem til den virkelige årsag til symptomerne.

      Hvordan behandles komælksallergi? 

      Behandlingen ved komælksallergi går ud på at fjerne alle mælkeprodukter fra barnets kost, og formålet er at opnå symptomfrihed. Det gælder både komælk og mælk fra andre dyr. Derimod er det ikke sikkert, at du, som ammer et mælkeallergisk barn, behøver at undgå komælk. Spørg dit barns læge, hvad der er gældende i jeres tilfælde. 
      Hvis dit barn har brug for modermælkserstatning, findes der to forskellige typer erstatning til mælkeallergiske børn:
       

      • Mælkehydrolysat er modermælkserstatning eller tilskudsernæring, der er baseret på mælk, men hvor mælkeproteinet er slået i så små stykker, at kroppen ikke genkender det og derfor ikke reagerer allergisk på det. Denne type af erstatning kan gives til de fleste mælkeallergiske børn.
      • Aminosyrepræparat er modermælkserstatning, der slet ikke indeholder mælk. Denne type af erstatning egner sig til børn, der er så kraftigt allergiske, at de ikke bliver symptomfri med almindeligt mælkehydrolysat. Aminosyrepræparaterne fås også til ældre børn, der er vokset fra modermælkserstatning, i form af grød og ernæringsdrik. 

      Disse erstatninger sælges kun på apoteket og ikke i almindelige dagligvarebutikker. Rådfør dig med barnets læge eller diætist for at finde frem til, hvilken mælkefri erstatning der er den bedste løsning til dit barn.

      Når det gælder mælkefri mad i øvrigt, kan man nemt få den følelse, at 'alt' indeholder mælk. Den oplevelse er helt almindelig i begyndelsen, inden man finder frem til velfungerende alternative produkter og opskrifter. Mælkeprodukter spiller ganske vist en stor rolle i dansk madtradition, men der findes mange gode og næringsrige fødevarer, der ikke indeholder mælk.

      Diætist til individuelt tilpasset rådgivning ved komælksallergi

      Mælkefri kost risikerer at blive fattig på energi og næringsstoffer som B-vitaminer, D-vitamin og kalcium. Hvis dit barn får diagnosen komælksallergi, kan en diætist være til stor hjælp. Diætisten kan bedømme netop dit barns næringsindtag og hjælpe med at finde frem til passende erstatningsprodukter. Diætisten kan også foreslå berigelse af maden og give kostråd for at støtte barnets vækst.

      Mælkehydrolysat – erstatning fremstillet af komælk, men med ituslået mælkeprotein, så barnets immunforsvar ikke reagerer allergisk.

      Aminosyrepræparat – erstatning helt uden mælkeprotein, gives til børn, der er så kraftigt allergiske, at de ikke bliver symptomfri med almindeligt mælkehydrolysat.

      Hvornår forsvinder de allergiske symptomer?


      Hvis et mælkeallergisk barn får helt mælkefri kost, bør barnets symptomer forsvinde inden for 2-4 uger. 

      Hvis barnet ikke får det bedre, kan det skyldes flere ting: 

      • Er kosten ikke helt mælkefri? Det sker let, at man kommer til at stege i almindeligt smør eller glemmer, at madvarer som rasp og børnegrød kan indeholde mælk. Gennemtænk alle mulige faldgruber, gerne i samråd med en diætist. 
      • Er barnets allergi så kraftig, at et almindeligt mælkehydrolysat ikke er tilstrækkeligt? Har barnet brug for et aminosyrepræparat i stedet? 
      • Har barnet fået den rigtige diagnose? Æggeallergi er et eksempel på en anden almindeligt forekommende madallergi hos mindre børn, som kan give symptomer, der ligner symptomerne ved komælksallergi.  Vær omhyggelig med opfølgning og regelmæssige genbesøg hos lægen.

      De allerfleste børn vokser fra deres allergi inden for nogle år. Det er vigtigt med genbesøg og tilbagevendende evalueringer.

      Vær omhyggelig med at udelukke alle former for mælkeprotein i barnets kost.