At leve med komælksallergi

Nutricia A/S støtter WHOs anbefaling om, at brystmælken er den bedste ernæring til spædbarnet. Oplysningerne på denne hjemmeside bør aldrig erstatte den rådgivning, du modtager fra kvalificeret sundhedspersonale. Det ernæringsvalg, du træffer for dit spædbarn, er en vigtig beslutning, og bør altid følges op med professionel rådgivning, såfremt du vælger en modermælkserstatning.

Valg og anvendelse af modermælkserstatning bør altid ske baseret på rådgivning fra kvalificeret sundhedspersonale. Kombinationen af brystmælk og modermælkserstatning i de første uger af dit barns liv kan reducere produktionen af din egen modermælk, og det kan være vanskeligt at komme tilbage til fuld amning. De økonomiske og sociale konsekvenser af at vælge en modermælkserstatning bør overvejes grundigt. Korrekt anvendelse af modermælkserstatning er vigtigt for dit barns sundhed, og bør derfor altid anvendes og forberedes som anvist på produktet; ukorrekt anvendelse og tilberedning kan i værst fald gøre dit barn sygt.

På denne hjemmeside vil du kunne se oplysninger om Nutricia modermælkserstatninger til særlig medicinsk anvendelse, som skal anvendes i samråd med sundhedsfagligt personale. Hvis du vælger at fortsætte, accepterer du, at Nutricia leverer disse oplysninger på din egen anmodning herom.

Jeg har læst og forstået disse betingelser

At leve med komælksallergi

    Mælkefri kost til børn, der vokser

    Efterhånden som dit barn vokser, opstår der nye spørgsmål og overvejelser vedr. barnets mælkefri kost. Er det nødvendigt at udelukke mælken i sin egen kost, hvis man ammer? Hvordan introducerer man nye fødevarer på en sikker måde, når barnet begynder at spise rigtig mad? Hvordan fungerer det med mælkefri kost i børnehaven?

     

      Barnets første halvår

      Barnets første halvår

      WHO anbefaler brystmælk som den eneste ernæringskilde til børn under seks måneder, da brystmælkens sammensætning styrker barnets immunforsvar og tilfører det spæde barn al den næring, det behøver. Den eneste undtagelse er D-vitamin, som barnet har behov for at få som ekstra tilskud i form af D-vitamindråber. 

      Det er usædvanligt, at mælkeallergiske børn reagerer på komælk via brystmælken.  Hvis dit barn alligevel gør det, anbefales det, at du som ammende mor udelukker mælkeprodukter fra din egen kost. Rådfør dig altid med en læge/børnelæge, inden du foretager ændringer i kosten.

      Tid til at smage på anden mad!

      Fra dit barn er fire måneder kan det begynde at smage små mængder almindelig mad, som små smagsprøver til at begynde med. Samme anbefalinger gælder også for komælksallergiske børn. Selvom der kun er tale om en meget lille mængde, er det vigtigt at sørge for, at smagsprøverne ikke indeholder komælk eller mælk fra andre dyr. 

      Tid til at smage på anden mad!
      Mælkefri i hverdagen

      Mælkefri i hverdagen

      Når man skal begynde at udelukke mælk, kan man nemt få den følelse, at 'alt' indeholder mælk. Især i starten, inden man har fundet alternative produkter og opskrifter, der fungerer i hverdagen. Mælkeprodukter spiller ganske vist en stor rolle i vores madtradition, men der findes mange gode og næringsrige fødevarer, der ikke indeholder mælk. Her har vi samlet tips og information om mælkefri mad!

      Sådan laver du mælkefri mad
      Ofte kan mælk og mælkeprodukter erstattes af mælkefri alternativer med et rigtig godt resultat. Når man laver mad til et lille barn, der har brug for ekstra næringsrig mad, kan man erstatte mælken med barnets mælkehydrolysat eller aminosyrepræparat. Man kan evt. også erstatte mælken i madlavningen med andre mælkefri alternativer som f.eks. havre- eller sojamælk. Her kan du finde opskrifter på mælkefri mad.

      Det er vigtigt altid at huske at bruge mælkefrit fedtstof i madlavningen, f.eks. rapsolie eller mælkefri margarine.

      Halvfabrikata
      Der findes masser af hel- og halvfabrikata, der ikke indeholder mælk, f.eks. fiskepinde, kødboller, saucer og supper.  Enkelte børn reagerer så kraftigt på mælk, at de ikke kan spise produkter, der er fremstillet samme sted som mad, der indeholder mælk. I disse tilfælde er det nødvendigt at vælge ekstra velkontrolleret mad, der er mærket 'Mælkefri'. Spørg jeres læge eller diætist til råds i forhold til, hvor store forholdsregler I bør tage i forbindelse med jeres barns kost.

      Morgenmad/mellemmåltider 
      Der findes mange gode, mælkefri alternativer at starte dagen med, f.eks. avokado, banan, mælkefrit smørrebrød (pålægsforslag herunder), mælkefri pandekager, mælkefri børnegrød, mælkefri vælling, havre- eller sojayoghurt med mælkefri morgenmadsprodukter, æg, frugtsalat eller købt/hjemmelavet havresmoothie. 

      Pålæg:
      Naturligt mælkefrit
      Skivede grøntsager som f.eks. avokado, tomat og agurk, marmelade, skinke, kalkun, skivet æg, kolde, kogte kartofler i skiver. Hummus, tapenade og ægte mayonnaise indeholder normalt ingen mælkeprodukter. 

      Vælg mælkefri alternativer (læs varedeklarationen)
      Margarine, leverpostej, kaviar, kødboller eller pålægspølser – læs varedeklarationen. 

      Stuvninger, saucer og gryderetter: 
      Stuvninger, saucer og gryderetter kan laves på grøntsagsvand, havre-/sojafløde, kokosmælk, kød-/fiskesky, ægte mayonnaise eller Rapsy Frutty, som er et pulver fremstillet af olie og stivelse, der røres ud i vand og erstatter f.eks. syrnet fløde. Opskrifter på hummus, tapenade og guacamole indeholder normalt ingen mælkeprodukter. 

      Brød, lagkage, boller, kager: 
      Kig dig omkring i supermarkedet, både på brødhylden og i frysedisken, hvor du kan finde en hel del mad- og kaffebrød uden mælk, bl.a. brød, boller og chokoladekage. Bager du selv, skal du erstatte smør med mælkefri margarine eller olie, mælk med havre- eller sojamælk og fløde med havre-/kokos- eller sojafløde. Vælg mælkefri rasp og mælkefri chokolade. Bland vaniljecremepulver (mælkefrit) med havremælk til en god vaniljecreme.  

      Praktiske tips til specielle situationer

      • På farten – juice og frugt er nemt at få fat på, men hvis der er brug for noget lidt mere mættende, er det en god idé at medbringe sin egen mad og drikke.
      • I udlandet – specialkost om bord på fly bestilles samtidig med rejsen, men hvis rejsen er lang, kan det være en god idé at medbringe sin egen mad for en sikkerheds skyld. Book gerne ophold et sted, hvor I har eget køkken. En madtermokande til egen mad er god at have med på udflugter. 
      • På café – café-/restaurantkæder skal ifølge loven kunne give information om indholdet  af allergener i deres udbud af mad. Der findes som regel nogle mælkefri alternativer ud over juice og frugt. Hvis man har et meget allergisk barn, er det bedst at have sin egen mælkefri mad med. 
      • Som gæst – understreg, at der er tale om allergi over for mælkeprotein og ikke laktose. Giv tips om mælkefri retter/produkter. Tilbyd at tage din egen mad med, hvis du er usikker. På restaurant – forklar meget tydeligt, at du mener mælkefrit og ikke laktosefrit, og spørg f.eks. for en sikkerheds skyld, om kokken er klar over, at maden ikke må steges i almindeligt smør. Hvis man har et meget allergisk barn, er det bedst at have sin egen mælkefri mad med.

      Læs varedeklarationen 

      Gør det til en vane altid at læse varedeklarationen. I henhold til EU's mærkningsregler skal det altid fremgå af varedeklarationen, hvis en emballeret fødevare indeholder mælk.  Hold øje med disse ord, da mælk kan indgå i disse produkter: 

      Animalsk fedt Kvark (Kesella) Mælkechoklade
      Hytteost  (Keso)  Kærnemælk Nougat
      Cremefraiche Laktose* Ost
      Ymer og ymerprodukter Margarine Skummetmælk(-spulver)
      Fetaost Myseost Smelteost
      Friskost Mysesmør Smør
      Flødeis Smøreost Rasp
      Fløde(-pulver) Mælk(-epulver) Tørmælk
      Syrnet fløde Mælkealbumin Valle
      Kasein/kaseinat Mælkeprotein Vælling
      Syrnet mælk Mælkeæggehvide  Yoghurt

       

      Fåre-, gede- og bøffelmælk indeholder protein, som ligner proteinet i komælk og bør derfor (også) undgås.

      Mad, der sælges i løsvægt, behøver ikke deklareres på samme måde som færdigpakket mad. Man kan heller ikke være sikker på, at fødevarer, der sælges i løsvægt, ikke har været i kontakt med mælk på et tidspunkt. Derfor er emballeret mad sikrest. 

      *Laktose som ingrediens i medicin er ren og behøver ikke undgås.