Jeg mistænker, at mit barn har mælkeallergi

Hvis du har mistanke om, at dit barn har mælkeallergi, bør du allerførst tale med en læge eller børnelæge. De kan afgøre, om symptomerne er af en sådan karakter, at barnet skal sendes videre til udredning. Her får du tips til, hvordan du kan forberede dig inden besøget.

Som forælder begynder man ofte at søge information på nettet eller taler med bekendte, der har børn med lignende symptomer. I de tilfælde er det vigtigt at huske på, at alle børn er forskellige, og at symptomer på mælkeallergi kan vise sig på forskellige måder. Symptomerne på mælkeallergi kan ligne symptomerne på andre allergier eller sygdomme. Derfor bør man ikke ændre sit barns kost – f.eks. bør man ikke udelukke mælk eller andre basale fødevarer på egen hånd uden først at have talt med barnets læge/børnelæge.

Før lægebesøget

Tiden, man har til rådighed hos lægen, er begrænset. Brug gerne vores planlægningsværktøj for at få så meget ud af besøget som muligt.

Det kan være en god idé, at begge forældre, en slægtning eller ven er med. På den måde er det lettere at huske al information og alle spørgsmål.

Forbered og dokumentér

Før lægebesøget kan det være en god idé at forberede sig ved at skrive ned, hvad barnet spiser, og hvilke symptomer barnet har – ellers er det nemt at komme til at glemme et vigtigt øjeblik eller spørgsmål.

En enkel måde at gøre dette på, er at føre en mad-dagbog. Vi har, som hjælp hertil, udviklet en besøgsplanlægger, som du kan benytte dig af. Her finder du en skabelon, du kan skrive ud og udfylde inden lægebesøget.

Du kan også få brug for symptomguiden og tjeklisten.

Hos lægen

Har lægen mistanke om, at dit barn har mælkeallergi, kan nedenstående være eksempel på, hvad der vil ske:

  • Lægen undersøger barnet og stiller spørgsmål om barnets symptomer, og om der er allergier i familien.
  • Der tages en blodprøve til analyse af antistoffer og/eller en priktest.
  • Lægen giver information om allergier mod fødevarer.
  • En periode (ca. to-fire uger) med mælkefri kost indledes for at udrede, om barnet får det bedre uden mælk i kosten.
  • Hvis du ammer, kan du få råd om, hvordan du undgår mælk i kosten.
  • Du kan få foreslag til mælkefri erstatningsprodukter om mælkefri mad, hvis barnet ikke ammes.
  • Barnet kan, ifald der er behov for det, blive henvist til klinisk diætist.
  • Lægen forklarer om det videre forløb og næste skridt i behandlingen.

Stil altid spørgsmål, hvis du oplever, at noget er uklart, eller du ikke har fået svar på dine spørgsmål.

Hvordan stiller man diagnosen mælkeallergi?

Der findes ingen test, som med sikkerhed kan vise, om et barn har mælkeallergi eller ej. De tests, som findes, kan i visse tilfælde give udslag på allergi, selv om barnet ikke er allergisk. En test kan også overse, at et barn har allergi. Af og til kan testen være til hjælp, men den mest almindelige og pålidelige måde at stille diagnosen på er, at lægen stiller en række spørgsmål om barnets symptomer og trivsel. Hvis lægen bekræfter din mistanke om mælkeallergi, vil lægen sætte barnet på en mælkefri kost i 2-4 uger for at se, om symptomerne forsvinder.
I visse tilfælde kan barnet være så overfølsomt over for mælkeprotein, at det også reagerer på rester af mælkeprotein i modermælken. For at afklare, om det er tilfældet, kan lægen sætte mor på en mælkefri diæt i nogle uger for at se, om det har en positiv effekt. Læs mere om mælkefri kost og amning.

Hvis lægen foreslår en periode med mælkefri kost, er det vigtigt med gode råd, der kan sikre, at din eller barnets kost bliver helt fri for mælk. I modsat fald kan det være svært at vurdere effekten af den mælkefri kost. Læs mere om mælkefri kost til børn, der vokser.

Grunden, til at prøveperioden skal være på flere uger, er, at nogle symptomer på mælkeallergi først bedres efter længere tid uden mælk. Det gælder f.eks. visse symptomer fra maven. Tarmen hos et mælkesallergisk barn skal have en reel chance for at få det bedre uden påvirkning af mælkeproteiner. I alle tilfælde gælder det om at have tålmodighed og ikke afbryde behandlingen før tid.

Opfølgning hos lægen er vigtig. Her vil lægen gennemgå og vurdere, om barnets symptomer er forsvundet i løbet af den mælkefri periode. I de fleste tilfælde prøver man at genindføre mælk i barnets kost for at se, om symptomerne kommer tilbage. Hvis symptomerne er forsvundet i den mælkefri periode og viser sig igen, når mælken genindføres, da kan man stille diagnosen mælkeallergi. Hvis der derimod ikke ses nogen effekt af mælkefri kost til trods for, at man har gennemført forsøget i flere uger som aftalt, er det vigtigt, at barnet igen får mælkeprodukter. Barnet kan i disse tilfælde have behov for yderligere udredning for at finde frem til den virkelige årsag til symptomerne.