Glutenfri vælling med Pepticate

Mættende vælling baseret på Pepticate. Ønsker du en glutenfri vælling, kan du vælge imellem boghvede, majsstivelse og rismel*.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man varierer grøden og sørger for, at barnet ikke får risbaseret grød hver dag, pga. indholdet af arsen.

Antal portioner: 1

Ingredienser

2 dl vand
1 msk boghvedemel
6 måleskefulde Pepticate-pulver

*Alternativer: 2 tsk. majsstivelse eller 2 tsk. rismel.

Fremgangsmåde

Bland vand og mel i en lille gryde.
Kog blandingen op og lad den koge i et par minutter under omrøring.
Tag gryden fra varmen, lad blandingen køle lidt af og pisk derefter Pepticate i.
Lad blandingen nedkøle til spisetemperatur, inden du giver den til barnet.
Kontrollér temperaturen ved at dryppe et par dråber af vællingen på indersiden af dit håndled.

Server med frugtpuré.